En stor og omfattende metaanalyse i Psychological Bulletin, februar 2017, har kigget på 207 psykoterapirelaterede undersøgelser, der er blevet offentliggjort mellem 1959 til 2013. Der blev lavet målinger af over 20.000 deltagere personligheder. De viser, at psykoterapi i løbet af meget kort tid kan forandre din personlighed.
Blot et par ugers behandling er forbundet med betydelige og varige ændringer i klienternes personlighed, især i forhold til reduktion af neuro- tiske træk og en stigning i ekstroversion. Det vil sige, at klinternes person- lighed er blevet mere udadvendt og rolig.
Både neuroticisme og følelsesmæssig uro er særlige vigtige risikofaktorer for dårlig psykisk og fysisk sundhed. Derimod er mennesker med en høj score på udadvendthed (ekstrovertion) kendt for gennemsnitligt at være lykkeligere og mere optimistiske.
Forandringen sker hurtigt
Forfatteren til den nye forskning, Brent Roberts, University of Illinois, og hans kollegaer rapporterer at forandringen, af personligheden ved at gå i psykoterapi, sker bemærkelsesværdigt hurtigt. Der skal ikke mere end fire til otte uger psykoterapi til. Faktisk viser det sig, at psykoterapi ud over de otte uger, ikke gør den store forskel. Forskellen sker i de første otte uger.
Især var ændringen af karakteregenskaben neuroticisme markant. Et par ugers behandling førte til, at omkring halvdelen af klienterne fik en stig- ning af den følelsesmæssige stabilitet. Normalt vil vi kun se den slags forandring af personligheden over et helt livsforløb. Der er nemlig en generel tendens til, at vi bliver mere følelsesmæssigt stabile med alderen.
Langvarig virkning
Forskerne for metaundersøgelsen var også interesseret i at undersøge om personlighedsforandringen var varig eller afspejlede en ”stemningseffekt” ved psykoterapien, men ændringerne viste sig at vare i hvert fald året ud uden at falme. Der fremkom også andre bemærkelsesværdige detaljer i analysen af data.
Det viste sig at:
• Personlighedsforandringerne var de samme, uanset hvilken form for psykoterapi, der blev brugt.
• Effekten af psykoterapien var ikke betinget af alder eller køn.
• Klienter med angstlidelser ændrede sig mest.
• Klienter, der blev behandlet for stofmisbrug, forandrede sig mindst.
Styrker den psykoterapeutiske branche
Undersøgelserne blev til ud fra klienternes egen vurdering af deres personligheds-forandring og stiller et stort spørgsmål: Hvad er det, der konkret sker under psykoterapi?
Denne undersøgelse er med til at åbne op for debatten omkring en statslig godkendelse af psykoterapibranchen.
Fremtidig forskning af feltet kan være medvirkende til,
at psykoterapi bliver kastet fra den alternative kasse til den statsligt anerkendte. Det ville betyde, at du som klient
ville kunne få økonomisk støtte til at gå i psykoterapi, hvis du fik behovet, men ingen ved hvad dagen i morgen bringer. Ifølge Brent W Roberts er denne undersøgelse dog begyndelsen på en ny æra.