21. november 2024

Skab balance med de fem tibetanere

Yoga til foryngelse

De fem tibetanere er fem yogalignende øvelser, som ifølge forfatter Peter Kelder, afbalancerer det, som hinduisterne kalder chakraer. 

Chakraer er, ifølge dem, stærke energifelter, som styrer de syv endokrine kirtler i kroppen. Disse kirtler regulerer alle kroppens funktioner, herunder også aldringsprocessen. 

Ifølge Peter Kelders bog: Acient Secret of the Fountain of Youth (på dansk: De Fem Tibetanere) vil tibetanerne give dig en masse sundhedsmæssige fordele. Rigtig mange mennesker deler denne erfaring. Der er dog ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af disse øvelser.

Hvad tibetanere kan gøre:

Sænke aldringsprocessen 

  • Øge dit energiniveau 
  • Berolige dit sind 
  • Tabe dig og gøre din krop fast 
  • Forbedre din mentale klarhed og dit fokus
  • Mindske dit stressniveau 
  • Forbedre din styrke og bevægelighed 
  • Forbedre din søvn samt gøre at du vågner genopfrisket og fyldt med energi.

Start forsigtigt ud...

Uanset hvad, er det værd selv at gøre sig sine erfaringer med dette system. Man skal dog være opmærksom på at krop og sind hænger sammen og at øvelserne også kan påvirke dine tanker og følelser.

Hvis man vil starte det nye år med nye vaner, er her nogle råd i forhold til tibetanerne:

  • Start med at gentage hver øvelse tre gange, og gør dette i en uge. Næste uge gentager du hver øvelse fem gange, næste uge syv gange. Fortsæt med at udvide gentagelserne med to, indtil du er oppe på 21 gentagelser i alt.
  • Du skal udføre øvelserne hver dag, med mindre du er syg. Det er vigtigt, hvis du vil have det fulde udbytte af dem.
  • I starten kan man få nogle symptomer som hovedpine og ondt i kroppen, men det er fordi, du er i gang med at udskille giftstoffer. Drik meget vand.
  • Husk at få vejrtrækningen med, når du laver øvelserne.
  • Prøv at gøre dit indre stille og fokuseret, mens du laver øvelserne. Fokuser på dit åndedræt og tænk det som en slags meditation.

Sådan laver du de fem tibetanere

Instruktion af yogalærer Brian Dernje Nielsson

Anette Wiklund