Vinter er jordens karma
Den danske forfatter Martinus Thomsen havde et helt specielt syn på, hvorfor vi på den nordlige halvkugle har de lange og kolde vintre. Det er simpelthen jordens karma at have en aksehældning, der gør dele af planeten kold.
Martinus mente ikke, at jordens hældning var en ”medfødt” ting. Han så hældningen som en skavank, der blev påført jordkloden udefra i form af en komet eller et andet større himmellegeme, der er kommet for tæt på. Det er en udefrakommende karma, som knytter sig til jordens repetitionsforløb. Altså, der er noget vi som jordvæsener skal lære ved at have vinter. Havde jorden ikke den hældning og var rotationsaksen vinkelret på solen, ville det betyde, at nat og dag ville være nøjagtig lige lange året rundt over hele jordkloden.
Lys og mørke ville være afbalanceret, og temperatur- og klimazoner ville fordele sig symmetrisk over de to halvkugler. Det ville være varmest ved ækvator, og gradvist koldere mod polerne, selvfølgelig alt afhængig af, hvad jordoverfladen bestod af – om det var hav, sump, land, skov mm.
Vinter er dødens princip
Ifølge Martinus er vinteren stilhedens eller dødens princip. Det er en tidsperiode, hvor kulde og frost dræber, og hindrer livets udfoldelse. En tid, hvor alt stagnerer. Sammenligner vi denne tilstand med et menneskeliv repræsenterer vinteren ifølge Martinus det lille spæde barn, der er som de bladløse træer i skoven. Det indeholder en indre livskraft, som vil komme til udfoldelse efterhånden, som det vokser op. Det vil blive fyldt med blade, når forårets varme kommer. Man kan sige, at vinteren er de slumrende kvaliteter, der endnu ikke er kommet til udtryk. Men hvorfor fik jordkloden denne karmavinter? Hvilken virkning har hældningen egentlig haft?
Udfordring af selvopholdelsesdriften
For at kunne overleve som menneske eller dyr i den kolde del af verden, har vi gennem tiderne måttet lære at tilpasse os. Vi har udviklet en selvopholdelsesdrift, der gjorde, at vi evnede at finde føde, have tøj på kroppen og at orientere os tidsmæssigt. For at forberede os på årets gang, har vi iagttaget naturens fænomener og begivenheder, så vi kunne overleve i mørket og kulden. Det har været en udfordring af den menneskelige intelligens. Årstidernes regelmæssige vekslen var et holdepunkt for at udvikle evnen til overlevelse. Denne rytme har gjort, at vi har studeret jordens gang om solen, og ud af dette voksede astronomien. I dag studerer vi ikke stjernerne for at overleve, men det blev man nødt til dengang. Mennesket blev i stand til at orientere sig tidsmæssigt.
Mental kuldetid
Martinus mente, at jorden befinder sig på et udviklingstrin, hvor det er kulde, mørke og mentale dødsenergier, der behersker den menneskelige mentalitet og måde at være på. At vi kan se på, at mennesker dør i krige og af sult rundt om i verden, er udtryk for den kollektive mentale vinterkulde, vi som mennesker befinder os i. Imidlertid spår Martinus, at der vil komme andre tider. Akkurat som fysisk vinter afløses af fysisk forår, vil den kosmiske vinterfase, som menneskeheden for tiden gennemlever, en dag blive afløst af et kosmisk forår. Denne oplevelse af forår er også en konsekvens af jordklodens aksehældning. Martinus mente, at vores opleves af vinteren og årets gang, er med til at give os større kosmisk bevidsthed.
Kilde: www.martinus.dk
Leave a Reply