Måske husker du alle tv-billederne med kister på stribe i Italien, og måske husker du også, hvordan folk i Kina blev tvangsisoleret. Jeg husker tydeligt, hvordan mænd i beskyttelsesdragter slæbte afsted med en kvinde for at tvinge hende til at gå i isolation. Det eneste jeg kunne rationalisere mig frem til på det tidspunkt var, at den der Coronavirus godt nok må være farlig, siden myndighederne reagerer sådan? Ellers ville de vel ikke tage så voldsomme midler i brug?
Jeg vil vove at påstå, at de fleste mennesker, også i Danmark, har været i alarmberedskab om ikke andet så i en periode. Vores eksistens er truet i en grad, så vi alle har skullet isoleres fra hinanden. Landets grænser, butikker, kulturliv mm skulle lukkes ned, for vi var i fare for, at hele sundhedssystemet ville bryde sammen.
Virusbevidsthed skræmmer
Men hvad er egentligt det farligste scenarie? En ting er at have Corona, som et helt raskt og forhåndsvis sundt menneske. En anden ting er at være et ældre immunsvækket menneske, der samtidig bliver bange eller stresset over den trussel, der nu hænger over hovedet og truer som en mørk, ond sky af død.
Pludselig bliver du som immunsvækket bevidst om, hvor sårbar du er. Hvis du er immunsvækket og samtidig går rundt i et halvt år med stor angst for at blive smittet, så er du med til at svække dit immunforsvar yderlige, og dermed er du i større risiko for ikke at kunne bekæmpe vira. Når du så opdager, at din angst også kan gøre dig mere syg, så bliver du måske også bange for at være bange. Det er en ond cirkel og den skal brydes. Hvem har ansvaret for at støtte dig i dette? Hvordan kan du selv berolige dig selv?
Det kan du bl.a. ved at sætte risici i det rette perspektiv. Husk på, at det er jo ikke sådan, at alle immunsvækkede, der smittes med vira dør!! Der er rigtig mange immunsvækkede, der går rundt med usund levevis, som sagtens selv kan bekæmpe covid19.
Vi har hele tiden vidst, at en almindelig influenza kan være farlig, hvis du ikke kan bekæmpe den af en eller anden grund. Vi ved, at influenzaer kan give følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse. Der dør hvert år op til 2000 mennesker af influenza. Dog har vi ikke i den grad haft en kollektiv frygt for influenza, men har tværtimod beroliget mennesker i farezonen med, at det nok skal gå, og at vi bare skal passe på med smitten.
Beroligelse er en god ting. Faktisk også selvom, der er fare på færde. Det ved vi fra alle de folk, der arbejder med mennesker i traumatiske tilstande. De beroliger. Spørgsmålet er, om ikke også mediernes opgave i højere grad er at berolige befolkningen, for sundhedens skyld? Men hvorfor skal vi undgå at blive grebet af frygt i en krisesituation?
Frygt kan slå ihjel
En undersøgelse af frygtens konsekvenser (Ropeik, D. (2004) – The consequences of fear) konkluderer:
– Vores moderne verden er et risikabelt sted og fremkalder meget velbegrundet frygt. Men denne frygt skaber selv en ny risiko, for vores helbred og velvære, der skal løses.
Desuden kommer undersøgelsen med en række områder, hvor frygten kan give konsekvenser:
– Frygt svækker vores immunsystem, og kan forårsage hjerte-kar-skader, mave-tarmproblemer såsom mavesår og irritabelt tarmsyndrom og nedsat fertilitet. Det kan føre til hurtigere aldring og endda for tidlig død.
Lad os lige se på, hvad der gør os bange. Ifølge ovennævnte undersøgelse er der følgende elementer, der lægger til grund for, at vi bliver bange. De tekster, der er markeret med fed, er citater fra den nævnte undersøgelse. Derefter vil jeg gå ind og analysere på undersøgelsens elementer i forhold til situationen, vi har med Corona.
Tillid – Jo mindre vi har tillid til de mennesker, der skal beskytte os – altså befolkningen, regeringen eller virksomhedsinstitutionerne, der udsætter os for risiko i første omgang (eller de mennesker, der kommunikerer til os om risikoen) jo mere bange bliver vi. Jo mere vi har tillid til disse, jo mindre bange er vi.
I denne tid har der været en utrolig kaotisk kommunikation i forbindelse med, hvad der er farligt, og hvad der ikke er. Hvor langt skal vi være fra hinanden, for ikke at smitte? Ved eksperterne overhovedet noget om denne nye virus? Hvorfor siger Søren Brostrøm, at han ikke mener, vi skal lukke landets grænser, når Mette Frederiksen siger noget andet? Kan vi stole på vores regering, og hvorfor laver de nu hastelov om tvangsvaccination? Betyder det, at denne sygdom er lige så farlig som den spanske syge f.eks.? Hvordan kan det være, at vi bliver opfordret til at dyrke sex, når vi samtidig ikke må smitte hinanden, heller ikke i familien? Der har været så mange modsigelser, at det kun kan give befolkningen indtrykket af, at der ikke er styr på det, og når der ikke er styr på det, så er det svært at have tillid. Vi får mistillid til dem, der skal have styr på, om vi personligt overlever eller ej. Så hvem og hvad kan du have tillid til?
Rædsel – En risiko, der dræber dig på en frygtelig måde, fremkalder mere frygt end en, der dræber mere godartet. Hvad er værst – at blive spist levende af en haj eller dø af hjertesygdomme? Hjerteproblemer er langt mere tilbøjelige til at dræbe dig. Men den frygtelige død medfører ofte mere frygt. Kræft, en frygtelig måde at dø på, fremkalder mere frygt end hjertesygdomme på trods af det faktum, at hjertesygdomme dræber cirka 25% flere amerikanere hvert år (Freid et al, 2003). Dette hjælper med at forklare, hvorfor farer, der kan forårsage kræft, såsom stråling og industrikemikalier, fremkalder store bekymringer.
I starten af denne pandemi var der stor fokus på, at der skulle være ventilatorer nok. Vi fik at vide at mennesker døde, fordi deres lunger blev fyldt med væske. Det må siges at være en utrolig angstprovokerende måde at dø på. Du bliver simpelthen kvalt. Sådan lød det i medierne. Samtidig fik vi at vide, at vi havde begrænset antal ventilatorer, og derfor skulle stoppe smittespredningen, for ellers kunne vi risikere, at vi ikke kunne få den behandling, der skulle til for at redde os.
At vi så lidt senere i pandemien så scener med George Floyd, der med et politiknæ på halsen stønnede:” I can’t breath”, ja det gjorde vist ikke kvælningsangsten mindre. Nu er vi så der, hvor vi skal bruge mundbind. Dette kan for nogle være provokerende, hvis de i flere måneder har været bange for at komme i en situation, hvor de ikke kan trække vejret. Det er ikke underligt, at nogle mennesker har oparbejdet en form for klaustrofobi. Den kan i den grad være fremprovokeret af realiteterne, du har mødt gennem medierne og deres kilder. Så hvordan kommer du din egen rædsel til livs?
Kontrol – Føler du dig temmelig sikker, når du kører bil? De fleste mennesker gør, selvom ulykker i motorkøretøjer dræber cirka 40.000 amerikanere om året (Blincoe et al, 2002). At have rattet i hånden giver dig en følelse af, at du kan kontrollere, hvad der sker. Dette gælder også for processen: Hvis du føler, at du har en vis kontrol over den proces, der bestemmer hvilken risiko, som du vil blive udsat for, vil risikoen sandsynligvis ikke virke så truende, som hvis risikoen blev bestemt af en proces, som du mente, at du ikke havde kontrol over.
Ja, det lyder lidt snørklet, men kogt ned til passende konsistens betyder det, at jo mere du selv kan styre om du kører ind i et træ, jo mere sikker bliver du og omvendt. Hvis du sidder i en selvkørende bil, du ikke har tillid til, så øger det din frygt for at køre ind i et træ. I denne tid kan vi så spørge os selv: I hvor høj grad har jeg fået lov til at passe på mig selv? Har jeg været underlagt andre menneskers beskyttelse, og har det gjort mig roligere eller mere frygtsom? Hastelov om tvangsvaccine er et sted, hvor du som menneske bliver frataget kontrollen over egen krop. Det samme gælder mundbind og bl.a. frataget af besøget hos et døende familiemedlem eller hvis du nægtes adgang til fødestuen som snart nybagt far. Du får ikke lov til selv at tage ansvar. Dermed mister du også kontrollen, og er som et barn prisgivet ”de voksnes regler”. De samme voksne skændes så ovenikøbet om, hvad disse regler skal være, for eksperter er uenige. Nogle mener, at virus er farligere end det økonomiske sammenbruds konsekvenser. Andre mener det modsatte: At det er farligere for et samfund at lukke ned med konsekvensen, at folk må vente med at blive opereret f.eks. Konklusionen er at dit kontroltab over egen situation, kan medvirke til, at du styrker frygten. Så hvordan kan du give dig selv følelsen af kontrol over eget liv tilbage?
Naturlig eller menneskeskabt – Antropogene risici, såsom genetisk modifikation af mad, fremkalder mere frygt end ‘naturlige’ risici, såsom hybridisering af arter for at udvikle nye sorter. Denne faktor hjælper med at forklare udbredt bekymring over mange teknologier og produkter, og giver vigtig indsigt i debatten om forsigtighedsprincippet.
Vi har fra starten af denne pandemi været inde i en del tvivlsspørgsmål ift.., om denne virus var menneskeskabt i et laboratorium i Wuhan, hvor de arbejder med vira eller om den opstod på et madmarked samme sted. Du kender historien med flagermusen. Læger har stået frem og sagt, at denne virus kun kan være menneskeskabt, og disse læger har fået mundkurv på i de fleste medier og især på sociale medier. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor virus opstod, men kan konstatere, at denne usikkerhed er med til at give folk frygt. Hvis denne virus nu er menneskeskabt, betyder det så, at Kina vil gøre os ondt? Hvorfor Isolerede Kina Wuhan, samtidig med at de stadig tillod rejser til alle andre lande fra Wuhan? Var der en ond mening i dette? Er covid19 et biologisk våben, og er vi i virkeligheden i en tredje verdenskrig? Ja, jeg kunne ikke undgå at stille alle disse spørgsmål. Det kunne let have gjort mig bange, hvis ikke det var, fordi jeg kunne se på de reelle dødstal, at de ikke var så voldsomme, som der var lagt op til. Vi har tværtimod haft færre dødsfald i år pga. vira. Det er ret vigtigt at holde sit fokus på fakta, tænker jeg.
Valg – En risiko, vi vælger, forekommer mindre farlig end en risiko, der pålægges os. Dette forklarer, hvorfor mærkning af genetisk modificerede ingredienser på fødevarer dæmper frygten hos forbrugerne. Oplysningerne giver valg, selvom de ikke gør noget for at ændre den faktiske risiko.
Har vi nogle valg, der kan gøre os trygge i forhold til Corona? Vi har valget om at gøre som sundhedsmyndighederne anbefaler eller ej. Dog er der stor risiko for, at du bliver udskammet, hvis du ikke gør det, der anbefales, så spørgsmålet er, om der er et reelt valg?
Du er med i klubben af mundbindsbærende, afsprittende, selvisolerende, fællessangssyngende borgere eller ej. Stiller du spørgsmål til virus farlighed, er du ude af klubben Mulle. Ja jeg er endda blevet foreslået at rejse ud af landet, hvis jeg ikke bare stiltiende følger de udstukne regler. Folk er for bange til at høre om den slags.
Vi vil ikke selv tage stilling, men har behov for at berolige os med, at vi jo stoler 100% på myndighederne. Vores frygt har fratages os valget. Så er der andre, der føler sig mest trygge ved at researche på alle de nuancer, der er og tage stilling ud fra det. Måske netop fordi, man ved den konkrete research finder ud af, at den her virus åbenbart ikke er så farlig, som myndigheder indirekte påstår i deres ”gåen med livrem og seler tilgang”.
Vi behøver kun researche på en ting: Dødstal i Danmark lige nu. Og hvis du pt kigger på disse, så er der ingen stigning lige nu. Men sjovt nok er der ingen, der fejrer at vi er kommet så langt ned i antal døde. Tværtimod stoppes oplukningens sidste fase i stedet?
Men hvad med økonomien, arbejdsløsheden, ventelister på sygehuse, unge der mistrives, selvmordsraten, konsekvenserne ved at de gamle ikke kan få besøg m.m.? Men nej. Det valg har vi ikke. Vi kan ikke selv vælge at besøge vores oldemor med mundbind på og holde afstand i kaffestuen. Myndighederne vælger for os. Personligt er det fratagelsen af netop valget til at være sammen med dem vi elsker, der gør mig mest bange. Hvad nu hvis oldemor dør alene? Hvorfor kan vi ikke selv vælge, hvad vi prioritere? Måske prioriterer oldemor at få besøg i stedet for at være 100% sikker på ikke at blive smittet med en sygdom hun måske, måske ikke dør af. Men hun får ikke valget. Du får ikke valget. Og klager du, kan du risikere at blive kaldt egoist. Hvordan kan du tage det valg tilbage? Kan du vælge noget andet for dig?
Børn – Overlevelsen af arten afhænger af overlevelsen af vores afkom. Det er ikke overraskende, at forskning har fundet, at en risiko for børn, såsom kviksølvspor i fisk, forekommer dramatisk, skønt den faktisk er ekstraordinær lav.
Netop i disse dage er der oprullet historier om, at der er 97.000 børn, der er smittet med Corona i USA. Det er helt klart en angstprovokerende oplysning, men kun hvis man glemmer, at børn sjældent bliver særligt påvirket af Corona. Der er utroligt få børn, der er døde. Hvorfor så egentlig give sådan et tal fokus i medierne? Og hvad er det, der sker med, at alle skal gå med maske bare ikke børn. Børn kan stadig smitte, når de har Corona, også selvom Corona ikke er farlig for dem personligt? Endnu et forvirrende område, der kun kan gøre dig utryg, for hvad nu, hvis du møder et snottet barn, der ikke har mundbind på i den kollektive trafik?
Usikkerhed – Jo mere usikre vi er, jo mere beskytter vi os med forsigtighed og frygt. Hvis alle videnskabelige svar ikke er til rådighed, som med mange bioteknologier, vil bekymringen være større. Selv hvis svarene er tilgængelige, hvis de er svære at forstå, som videnskaben om genteknologi helt klart er, eller dårligt forklaret, såsom videnskaben om nuklear stråling, forbliver folk usikre og som et resultat mere bange.
Man skulle tro, at dette punkt var skrevet med pandemien for øje, for hvis der er noget denne klode har været usikker på, så er det da denne nye fremmede virus. Vi ved ikke nok om denne virus endnu, så derfor må vi være ekstra forsigtige og drastiske i vores tiltag, fik vi at vide da landet lukkede ned. Dette er og har været usikkerhedsskabende for de fleste af os. Denne uvished skaber grobund for angst. Det er simpelthen den gammelkendte angst for det fremmede. ”The Invisible enemy” kaldte Trump denne virus, da pandemien var brudt ud. Samtidig har der været klager over at Seruminstituttet ikke ville offentliggøre videnskabelige papirer og grundlag for regeringens pandemiplan. Dette er kun med til at skabe endnu mere frygt blandt borgerne, for hvorfor er der ikke gennemsigtighed? Når man ikke ønsker gennemsigtighed, hvad er det så man vil skjule? Skal jeg være bange for hvad de skjuler? Vi ved det faktisk ikke. Det kan også være, at de oplysninger som de skjuler faktisk kunne have beroliget dig. Og man bliver simpelthen nødt til at stille spørgsmålet: Er der nogen, der har interesse i at gøre os bange?
Nyhed – Nye risici, såsom SARS og West Nile-virus, eller nye teknologier og produkter, har en tendens til at være mere skræmmende, indtil vi har levet med dem et stykke tid, og vores erfaring har bidraget til at sætte risiciene i perspektiv.
… og covid19 er en ny virus, siger myndigheder og medier. Dog er der rigtig mange læger, der fortæller, at der findes mange Corona vira, at de hele tiden muterer, og har gjort det i årtusinder uden at det har været et problem for menneskeheden som sådan. Mange undrer sig desuden over at man overhovedet forsøger at lave en vaccine mod en virus, der hele tiden muterer. Vi har oparbejdet et immunforsvar imod disse. Covid 19 er ingen undtagelse, for den følger ca. samme mønster som influenza. Det er de immunsvækkede, der har den største risiko her. Ikke hele befolkningen. Vi vil med tiden have immunitet overfor denne virus også. Men vi får bare hele tiden en anden fortælling. Når hele landet lukkes ned og vores basale frihedsrettigheder tages fra os, så antyder det, at denne virus skal du virkelig være bange for, for ingen regering ville gøre dette med landet, hvis ikke der var meget stor fare. Vi lukker jo ikke landet ned under influenza.
Opmærksomhed – Jo mere vi er opmærksomme på en risiko, jo mere vil vi sandsynligvis være bekymrede for den. Bekymring for bortførelse af børn stiger, når pressen er fuld af dækning af en igangværende sag, skønt sandsynlighederne er de samme, før denne sag dukkede op i papirerne og efter at den er løst.
Det er næsten unødigt at analysere yderligere på dette punkt. Du behøver bare tænde for dit tv og se alle nyhedsudsendelser og så sætte et lille kryds på et stykke papir hver gang, der er en historie om Corona. Der er ikke gået en dag i det sidste halve år, hvor hver en detalje ikke er blevet vendt. Medierne er blevet myndighedernes talerør. Hvorfor sendes der ikke breve ud til borgerne direkte fra myndigheder til borger om lokale og nationale tiltag? Hvorfor tvinges du til at se tv for at finde ud af, hvilket påbud og hvilken anbefaling Sundhedsstyrelsen nu kommer med? Alt det du ser i tv vinkles – det vil sige, at der sidder en redaktion og journalist og bestemmer sig for, hvilken vinkel der skal tages på et lille stykke af virkeligheden. Du får ikke alle nuancerne med nødvendigvis. Hvis tv ønsker, at du skal gå med historien om at mundbind er godt også selvom, der ikke er evidens for dette, så vinkles det på en måde, så det med evidensen udelades. Det er op til mediet selv. Dog er min erfaring, at rigtig mange mennesker selv er begyndt at bestemme, hvad de vil give fokus. Disse mennesker researcher på alle nuancerne, og får et større billede af det, der sker og deler dette med hinanden. Borgerne leverer den info, som medierne undlader lige nu.
Kan det ske for mig? – Enhver risiko forekommer større, hvis du tror, du eller nogen, du er interesseret i, kunne være et offer. Dette hjælper med at forklare, hvorfor statistisk sandsynlighed ofte er en ineffektiv form for risikokommunikation. En risiko på 1 ud af 1.000.000 kan stadig virke truende, hvis du tror, du kunne være den. Dette hjælper med at forklare, hvorfor det eneste acceptable risikoniveau for mange mennesker er nul.
Er det sådan du har det? At du vil blive ved med at frygte, indtil risikoniveauet er nul? I så fald bliver det meget svært at leve livet. Lige nu har vi fokus på en virus, men hvad med alle de andre ting, man kan dø af? Kan du undgå på et eller andet tidspunkt i livet at dø? Hvad vil du helst dø af? Og hvordan vil du leve indtil da? Vil du leve i angst for at dø eller med rolig vished om, at du en dag skal dø? Vi er alle ofre for vores eget endeligt. Hvad er det egentlig ved døden, der skræmmer dig? Er det overgangen? Er det skræmmebilleder om, hvordan det er at tage sit sidste åndedrag? Prøv at snak med folk, der har siddet med døende og spøg dem om, hvordan det var. Var det fredfyldt eller rædselsfuldt? En ting er sikkert – du dør en dag. Indtil da er det nok en god ide at nyde livet. Kan du nyde dit liv, hvis du hele tiden går og frygter hvad der sker i morgen?
Afvejning mellem risici og fordele – Hvis vi oplever en fordel ved en adfærd eller et valg, forekommer risikoen forbundet med den mindre. Hvis der ikke er nogen oplevet fordel, synes risikoen større. Mange amerikanske sundhedsarbejdere nægtede en koppevaccination, selv om chancen for at død af vaccinationen kun var 1 ud af 1.000.000, fordi fordelene ved vaccinen – beskyttelse mod en ikkeeksisterende sygdom – var nul. Der blev sat et mål for ca. 500.000 vaccinationer, men færre end 40.000 mennesker var enige om at få den. Forestil dig, hvor mange der med glæde ville have taget denne vaccine med den samme risiko én til en million, hvis der blot havde været et kendt tilfælde af kopper på ethvert hospital i verden.
Afvejning af fordele og risiko i sig selv kan være angstprovokerende for ikke-eksperter. Nogle gange kan man fra et informeret grundlag stå overfor at skulle vælge mellem pest og kolera – mellem covid19 eller bivirkninger ved at gå med maske eller en fremtidig vaccine. Måske kan bare tanken om, at du snart bliver tvunget til at blive vaccineret være skræmmende nok i sig selv.
Vi er hele tiden i situationer, hvor vi skal vurdere, om vi kan stole på egen dømmekraft. Kan man stole på sin egen dømmekraft, hvis man er fyldt med angst samtidig? Hvornår er det din angst, der taler, og hvornår er det din fornuft eller dine livsværdier og personlige principper, der taler?
Katastrofisk eller kronisk? – Farer, der dræber en gruppe mennesker ad gangen på et sted (såsom flyulykker) fremkalder mere frygt end farer, der kan tage flere liv, men over rum og tid (såsom hjertesygdomme).
Corona smitter utroligt hurtigt. Vi kan ikke følge med, hvis vi ikke lukker alt ned. Sådan lød det i marts måned. At dette virusudbrud bliver udråbt til at være en pandemi fra WHO’s side, er det samme som at sige at vi befinder os i en global undtagelsestilstand. Lige nu snakkes der om at denne undtagelsestilstand ikke ophører, før vi har en vaccine. Vi er i afmagt fastlåst i en situation, hvor vi må afgive frihedsrettigheder, indtil medicinalvirksomhederne kommer og giver os friheden tilbage. Men hvad nu hvis rigtig mange uafhængige viruseksperter har ret i at Corona faktisk kun er en forkølelse? Vil det ikke være fuldstændigt absurd, hvis de har ret? Kan vi overhovedet gå ind i de fakta, som de fremlægger? Tør vi slippe angsten for Corona eller vil det bare medføre endnu en angst for at vi tager fejl?
Med dette spørgsmål slutter denne artikel. Jeg har kun et råd til dig: Tjek dødstallene en gang imellem og tænk på, at der kan dø op til 2000 mennesker af influenza om året i Danmark. Måske er det en god ide at slukke for medierne og opdage det liv, der er omkring dig i stedet. Om kort tid er denne pandemi alligevel glemt og vil knapt bonge ud i statistikker.
Undersøg evt. hvad rigtig mange eksperter siger om covid19 her: https://evidencenotfear.com/
Undersøgelsen finder du her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1299209/