GÅ I HI – fordyb dig i mørket

Gå i hi
fordyb dig i mørket



Af Anette Wiklund

Når de uldne sokker hænger og dasker på fødderne og stearinlyset tændes på bordet en mørk vintermorgen, så kan stemningen næsten ikke være mere ”forputtet”. Vi putter os i dynejakker og krymper sammen i bilen eller toget, mens vi begiver os ud i den ubarmhjertige frostklare morgen. 

Om vinteren står de fleste op før hanen galer. Det vil sige, at nogle dyr faktisk er mere privilligerede end os i de mørke vintermåneder. De kan sove lige så meget de vil, og behøver ikke tvinge friskheden frem. 

Vi har i fællesskab bestemt, at vi ikke vil følge solens eller naturens gang. Måske er det en af grundene til, at vi i medierne hører den samme historie om vinterdepression vinter efter vinter. 

Der går ikke et år, hvor vi ikke får at vide, hvor vigtigt det er, at få lys nok, men hvad nu hvis grunden til vinterdepression i virkeligheden ikke kun handler om, at vi mangler lys, men om at have tid til at dvæle i mørket, at acceptere at mørket også er en del af os, og så tage konsekvensen af det. Som træerne gør.

De mediterende træer

De forbereder sig på vinteren allerede fra om efteråret. Træerne begynder at trække vand og eventuelle brugbare stoffer tilbage fra bladene. Det får bladene til at skifte farve og visne og efterhånden falde af. 

Store dele af træet består i forvejen af dødt væv, som ikke tager skade af frosten. Men de rørledninger, som resten af året bruges til at transportere vand igennem, bliver tømt før vinteren, så der ikke sker frostsprængninger. Det betyder samtidig, at træets vækst stort set går i stå indtil næste forår, når frosten er forbi, skriver Illustreret Videnskab i en artikel fra 2000. 

Bruger du træet som metafor for mennesket i forsøget på at finde tilbage til naturen i os selv, så bliver det faktisk ret interessant.

Hvis vi mennesker var et træ, så ville vi trække al vores energi indad og nedad om vinteren. Vi ville finde tilbage til vores indre kerne og dvæle der. Vi ville holde på energien, og undgå at sætte for mange projekter i gang, men leve højt på den energi, vi har samlet i løbet af sommeren. 

Var vi træer, ville vi samle psykisk og fysisk energi om efteråret, så vi havde noget at leve af om vinteren. Vores aktivitetsniveau ville falde. Det ville det, fordi dagene er kortere, og hvem kan arbejde i mørke? Havde vi ikke elektricitet, ville det være ganske umuligt at opretholde hele produktionsapparatet i mørket, og fulgte vi naturen, sov vi faktisk mere om vinteren.

Mørke danner søvnhormoner

Inden elektriciteten blev opfundet, sov vi mennesker tre til fem timer flere gange om dagen. Om vinteren var vi måske vågne i et par timer mellem hver søvnperiode. Vores kroppe fortalte os, at det var bedst at hvile, når det var mørkt. 

I dag står vi op før solen, og går i seng lang tid efter den er forsvundet i horisonten. 

Ifølge Søren Berg, som er læge og specialist i søvnmedicin og en af søvnpionererne i Skandinavien, er mørke en god ting for søvnen. 

Mørke stimulerer nemlig melatonin-produktionen (søvnhormon- produktionen) i kroppen, så jo mørkere, det er ude som inde, jo bedre for søvnen. Endnu et godt argument for at gå i hi om vinteren. Mon manglende søvn i mørket kan være årsag til ”vinterdepression”? 


Får du søvn nok?

 

Vi ved, hvilke konsekvenser det har ikke at få søvn nok. Ifølge Mikael Rasmussen, der er søvnekspert ved Center for Stress og Trivsel, er der syv tegn på, at du ikke får nok søvn: 

 

– Du er afhængig af et vækkeur, og slår ud efter det hver morgen for at sove lidt længere.

– Du bliver døsig og træt, når du kører i bil.

– Du er afhængig af kaffe.

– Du begår fejl, fordi koncentrationen svigter. 

– Du er distraheret, og fanger færre fejl på arbejdet.

– Du er glemsom. Søvnmangel påvirker korttidshukommelsen.

– Du er irritabel, trist og ængstelig.

– Du er ofte syg. 

 

Med for lidt søvn har kroppen sværere ved at bekæmpe sygdomme. Altså konklusionen må være, at mørket stimulerer søvnhormoner, og derfor har vi et større behov for søvn om vinteren. Hvis dette søvnbehov ikke dækkes, har det konsekvenser for vores psykiske og fysiske velbefindende. Vi er ikke så produktive, som vi plejer. 

 

Tager vi konsekvensen af dette, kan det tænkes, at vi om vinteren kollektivt set burde nedsætte produktionen. Altså, hvis vi vil følge naturen i os selv i forhold til naturen omkring os.

 

 

Hygge betyder også at tænke

Hvis vi ser på, hvad vi rent faktisk gør, når vi er i den mørke tid så kan det samles i det gode gamle begreb hygge. December er nok den måned på året, hvor vi hygger mest. Hygge er dog ikke nødvendigvis, hvad vi tror det er.

Ordet hygge kan dateres tilbage til det 19. århundrede. Det stammer fra det germanske ord hyggja, der betyder at tænke, mene eller at føle sig tilfreds. 

Ordet hygge findes også i både den svenske og norske ordbog. Det er ikke kun et dansk begreb. Hvis vi skal tage ordet hygge alvorligt, indebærer det altså også tænkning. Hygge er en rar følelse, men altså også en slags bevidstgørelse eller en tid til filosoferen og meditation. Det er der ikke mange, der tænker over, når de sætter sig ved æbleskiverne og gløggen op mod Jul.