En sten er ikke kun en sten

sten-til-website

En sten kan være din mor, dit hjerte eller en følelse i maven. Sådan kan det opleves, når naturen afspejler det, der findes i sindet og følelserne. Naturen er fyldt med healende metaforer, der dukker op fra menneskets underbevidsthed.

Af Anette Wiklund

Tager man på vandretur med naturterapeut Lasse Edlev, vil man opleve at blive guidet ind i et dybere nærvær med sig selv i naturen. En af øvelserne går ud på at udvælge ”sit sted” og indramme det, som var det et billede. Går du dybere ind i billedet, vil du opleve at møde nye sider af dig selv gennem det lille stykke natur, du betragter i rammen. Sten kan blive til en hel familie og denne families indbyrdes forhold.Ved at forholde sig til den indrammede natur på denne måde kan der dukke nye erkendelser frem, som kan bearbejdes terapeutisk.

Selve opholdet i naturen kan, med eller uden terapeutiske øvelser, være healende for mennesker, der oplever en stresset hverdag. Forholdet til naturen kan være afgørende for vores fysiske og psykiske sundhed. Det viser flere videnskabelige undersøgelser.  Ifølge en undersøgelse fra Center for Stress og Trivsel kan et ophold i naturen bl.a. hjælpe mod stress. Center for Stress og Trivsel har spurgt mere end 1000 mennesker om deres brug af grønne områder. Undersøgelsen viste, at der er en sammenhæng mellem stressniveauet, og hvor meget de opholder sig i naturen: Jo mere de opholder sig i naturen, jo mindre stressede er de.

Kombinerer man et ophold i naturen med naturterapi,
kan man komme dybere ind i sin egen natur.

I Danmark er der lige nu, ifølge Stress-foreningens tal, 250.000 – 300.000 danskere, der lider af alvorlig stress. Måske læger med fordel kunne ordinere vandreture, når en stressramt har kroppen fuld af adrenalin, lider af søvnløshed og har hjertebanken?

Kombinerer man et ophold i naturen med naturterapi, kan man komme dybere ind i sin egen natur. Ved bevidst at bruge naturens healende kraft kan man få kontakt til de problematikker, man slås med til dagligt og opdage nye og uudforskede områder af sig selv. Det handler om at være i nærvær med sig selv og naturen.

Naturterapi er en specifik terapeutisk tilgang, der falder ind under den brede paraply af økopsykologi. Den økologiske perceptionspsykologi opstod i 1950’erne, og blev udbredt til de øvrige områder af psykologien i 1960’erne.Kernen i økopsykologi er at forstå den menneskelige natur i en større sammenhæng, nemlig i forhold til det naturlige miljø. Tidligere tilgange til psykoterapi, såsom Freuds, fokuserede så meget på de indre funktioner i psyken, at de i høj grad forsømte en persons umiddelbare relationer i forhold til familie-systemer, det sociale og kulturelle miljø, og ikke mindst personens forbindelse til naturen. Dette resulterede i en psykoterapi, der adskilte personen fra planeten så at sige.

Ifølge naturterapeut Lasse Edlev er naturterapi en fordybelse både i naturen omkring dig og i din egen dybere natur. Disse to ting hænger sammen. Du kan ikke adskille natur fra menneske, selvom vi igennem mange år har gjort forsøget. Under naturterapi finder man bl.a. haveterapi (healende haver og stresshaver), dyreassisteret terapi, wilderness therapy og adventure therapy.

Det er ikke kun børn, der ikke længere leger i skovene.
Det samme kan siges om voksne.

Elektrificerede sanser
I 2005 udgav journalist Richard Louv bogen ”Det sidste barn i skoven” og startede dermed en stor debat i USA.  Richard Louv er af den opfattelse, at børn i den moderne verden befinder sig alt for lidt i naturen, og at lidelser som depression, overvægt og ADHD hos børn er en følge heraf. Han kalder dette fænomen for naturmangel syndromet. Bogen satte fokus på et globalt problem nemlig, at aldrig før i historien har børn været så fremmedgjorte overfor naturen. Den frie, kreative, uforpligtende leg i skove og på marker lider en stille død.

Louv har med sin bog samlet forskningen på området, og forbinder de mest epidemiske lidelser hos børn med en regulær frakobling fra naturen. “I dag er sanserne, bogstaveligt talt, elektrificerede. Den ansvarlige er selvfølgelig elektronikken: fjernsyn og computere.” – Richard Louv. Naturmangel syndromet beskriver han som en følelsesmæssig tilstand forårsaget af mangel på naturens genopbyggende og beroligende egenskaber.

Naturmangel syndromets symptomer ses i alle kulturer. Alligevel er Louv optimist. I lyset af den
bevægelse bogen skabte overalt, hvor den kommer frem, forklarer han, at vi sammen er på vej mod en ny tid, kendetegnet af en dyb forundring og hengivenhed for naturens verden.

Det er ikke kun børn, der ikke længere leger i skovene. Det samme kan siges om voksne. Bevægelsen fra land til by har gjort, at mange danske landsbyer bliver affolket. Det betyder, at der for de fleste mennesker er lang vej ud i naturen, og ophold i skoven eller på marken er blevet gjort til en begivenhed i stedet for, som det var før, en daglig naturlig ting.

Flere forskere bakker op om, at naturen er en slags medicin for os mennesker. Eksempelvis har forskere fra Pennsylvania fundet ud af at hospitalspatienter, der har udsigt til træer, opnåede en lang række fordele sammenlignet med patienter, der havde udsigt til bygninger. De, der havde udsigt til træer, var indlagt i kortere tid, havde brug for mindre smertestillende medicin, og havde færre negative kommentarer i journalen.

Desuden er det velkendt, at naturen også kan modvirke angst og depression. Dette er der ikke noget underligt i, for der sker en masse godt med kroppens kemi, og den reagerer positivt, når den får en god dosis natur. Dit cortisoltal sænkes, mens endorfinerne øges. Endorfiner virker smertestillende, og de kan samtidig give en følelse af lyst og energi. Desuden udløses signalstoffet domain, som giver en følelse af lykke. Dopamin indgår i hjernens belønningssystem. Stoffet oxytocin udløses også i kroppen, når du nyder naturen. Oxytocin er et ”knytte bånd-hormon” og det er påvist, at hormonet i større mængder har indflydelse på menneskers tillid og gavmildhed.

Mange mennesker mener dog ikke, at de har den fornødne tid til at komme ud i naturen. For disse er der godt nyt, for der skal faktisk ikke så lang tid til, før du får fordel af dit naturbesøg. Det er nemlig de første fem minutter, hvor vi opnår den stærkeste respons på humøret og selvværdet. En gåtur på en god halv time kan også gøre underværker.

En undersøgelse fra Essex Universitet viste, at det hjælper at gå – især i naturen. 71 procent følte sig mindre anspændte efter gåturen i naturen, hvilket kun gjaldt for 28 procent efter en gåtur i indkøbscenteret. Men mindre kan faktisk også gøre det, som f.eks. placering af en plante på kontoret. Forskere har fundet ud af, at hvis vi har planter omkring os på kontoret, er vi mere tilfredse, koncentrerede og vurderer luftkvaliteten bedre. Som resultat af det går vores effektivitet op med 15 procent, viser en undersøgelse foretaget af Journal of Experimental Psychology.

Grønt er åbenbart ikke kun godt for øjnene.


Anette Wiklund

Anette Wiklund

Redaktør at Proces
Journalist, webdesigner og social media manager.
Anette Wiklund

Latest posts by Anette Wiklund (see all)