18. april 2024

Det er tangen, der tæller

I havet omkring Danmark er der masser af frisk tang, der har et stort sundhedspotentiale som fødevare. 

Tang er en makroalge, der kan udføre fotosyntese som planter. Den har dog ikke rødder, men kan optage næringssalte og udføre fotosyntese i alle tangens celler. Den adskiller den sig fra f.eks. vandplanten ålegræs, ved at den ikke har blomster til at formere sig, men i stedet har sporer, som ”frø”. 

Brugt til molekylær gastronomi
Carrageenan, alginat og agar er såkaldte stabilisatorer fra røde tangarter. De kan anvendes i utallige madvarer som is, marmela- de, kødklister, ølbrygning eller som næringsmedie i petriskåle til bakteriekulturer i laboratorier. Disse stabilisatorer var også baggrunden for spanske elBulli’s succes indenfor molekylær gastronomi. elBulli blev stemplet som ”verdens bedste restaurant” i 2003.
Også restauranter som NOMA har opdaget tangens fordele. De arbejder også med tangens smagsforstærkende effekt, mundfølelsen og den lokale historie om den sunde lokale su- perfood. Det fortalte chefkok René Redzepi om på det 22 ́ende Internationale Tangsymposium i København i juni 2016. 

René Redzepi var ambassadør for symposiet, da han har en stor interesse for brug af tang i køkkenet.
Du kan selv høste tang i havet omkring Danmark og bruge den i madlavningen. Mange af tangarterne er flerårige og kan høstes året rundt, men deres indhold af gavnlige stoffer vil være forskelligt alt efter årstiden. 

Tang med måde
Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukker- tang kan have et højt indhold af jod (1000-5000 mg/kg). Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt.
Personer, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, mindre børn og mødre, der ammer deres børn, bør være særligt påpasseli- ge med ikke at indtage for meget jod.
Det øvre tolerable indtag af jod er 600 mikrogram om dagen. Nori- tang, som bruges til sushi har et noget lavere indhold på under 100 mikrogram/kg frisk vægt.